Royal Unibrew overraskede fans med D-A-D

slow_rampage

Faxe: Det legendariske danske rockband D-A-D spiller hovedrollen i en ny øl-reklame fra Royal Unibrew

Royal Unibrew har lanceret en ny øl-reklame, der er optaget med skjult kamera. Den handler om et upcoming band Slow Rampage, der giver en debutkoncert. Filmen er optaget på spillestedet Gimle i Roskilde, hvor gæsterne fik en uforglemmelig oplevelse, da de fandt ud af bandet var D-A-D – i forklædning.

Filmen er optaget som en del af Royal Beers ‘Tak Rock’-kampagne. Tak Rock har til formål at støtte danske rocktalenter, blandt andet ved at give målgruppen mulighed for at opdage ny dansk rock. Markedsføringen er derfor rettet mod alle der elsker rockmusik og rockkoncerter.

Bag oplægget til eventet står DDB Copenhagen. Den endelige reklame får premiere primo februar både i biografer og på tv. Her optræder D-A-D også, dog uden forklædning.

Filmen fra Gimle, der blev lagt ud på Youtube i mandags, har allerede haft over 31.000 views.

Kommentarer