Royal Unibrews finske bryggeri afskediger 140
Faxe: Det finske bryggeri OY Hartwall, som Royal Unibrew købte sidste sommer, reducerer i medarbejderstaben.
– Bryggerierne i Finland mødes af store udfordringer. Den generelt svage økonomiske situation har ført til faldende indenlandsk efterspørgsel. Den private import af øl og alkohol fra Estland er højere end hele salget fra restaurationer og lignende. Desuden er beskatningen af drikkevarer samt restriktionerne mod reklamer for alkohol løbende blevet strammet . Alle disse elementer stiller store krav til ændringer i vores forretning , fortæller adm. direktør i Hartwall Pekka Rantala i en pressemeddelelse.
De planlagte ændringer har til formål at forenkle de organisatoriske strukturer og dermed skabe en organisation med et endnu større fokus på kunder og forbrugere, således at bryggeriet vil være bedre forberedt på de fremtidige udfordringer.
– Vi ønsker at sikre, at Hartwall også i fremtiden kan innovere , udvikle og producere nye og klassiske drinks her i Finland, siger Pekka Lindroos , direktør for Corporate Relations i Hartwall.
Torsdag den 23. januar begynder forhandlingerne med de cirka 830 ansatte i Hartwall. Hvis der kan opnås enighed bliver medarbejderstaben reduceret med 140 mand.
Kommentarer