Rullede rundt på motorvejen med amfetamin i bilen

Rønnede: Onsdag eftermiddag rullede en 33-årig kvinde fra Nørre Alslev rundt i bil på motorvejen ved Rønnede
Den 33-årige kvinde fra Nørre Alslev, kom onsdag eftermiddag kørende i nordgående retning ad motorvejen, da hun ved Rønnede ville overhale en anden bil.
Da kvinden ville trække ind efter overhalingen ramte hun bilen bag hende, og begyndte at slingre og mistede kontrollen over bilen, der væltede rundt.
Kvinden blev kørt på Køge Sygehus, men blev udskrevet ved 21-tiden onsdag aften.
I bilen fandt politiet en pose med amfetamin, og kvinden har derfor fået taget en blodprøve for at undersøge om hun har været påvirket ved uheldet.
Kommentarer