Terslev

Rumlerim spiller til Sankt Hans i Terslev

Terslev kirke, Dagli’Brugsen og Terslev Borgerforening inviterer igen i år til børnefest i anledning af Sankt Hans.

Fredag den 23. juni holder Terslev Kirke, i samarbejde med Dagli´Brugsen i Terslev og Terslev Borgerforening, Sankt Hans aften i børnehøjde.

Aftenen starter klokken 18 hvor sognepræst Erhard Westerberg afholde en spændende andagt i børnehøjde (så kan alle deltage) med en indlagt konkurrence. Præmien er sponseret af Dagli´Brugsen.

Årets båltale afholdes af Brian Mathiassen, der er formand for butiksrådet for Dagli´Brugsen i Terslev.

Sædder Spejderne laver ’workshop’ hele aftenen for børn i alderen 6 til 10 år.

RumleRim vil traditionen tro stå for underholdningen. De spiller uhyggelig musik om blandt andet hekse, hvilket jo er passende på denne aften.

Desuden kommer Klovnen Tulle fra Haslev og tryller med alle.

Der vil være salg af franske hotdogs, is, sodavand, øl og vin – husk kontanter.

Medbring eventuelt tæpper eller stole til at sidde på.

Programmet ser således ud:

18.00: Andagt i Terslev Kirke ved sognepræst Erhard Westerberg
18:20: Fælles optog fra kirke til græsplænen med fælles sang.
18.30: RumleRim spiller op til Gys og Heksedans
18.30: Salg af vin, øl, vand, is, pizzabrød og fransk hotdog.
19.15: Båltale og bålet tændes.
19.30: Klovnen Tulle
20:10 Tak for i aften

Kommentarer