Rutinetjek i Rønnede afslørede påvirket bilist

Rønnede: En 25-årig mand fra Vallensbæk Strand blev mandag kortvarigt anholdt på OK-tanken i Rønnede.
Politiet tjekkede rutinemæssigt en 25-årig mand fra Vallensbæk Strand, som mandag den 15. december klokken 10.31 tjekkede dæktrykket på sin bil på OK-tanken på Bøgevej i Rønnede.
Den 25-årige virkede påvirket af stoffer, og ved en ransagning fandt betjentene da også 0,7 gram hash.
Den 25-årige blev derfor anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand og for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.
Kommentarer