Så er Skralderne igen i fuld sving på indfaldsvejene
Haslev: De aktive pensionister, som troligt sæson efter sæson hver torsdag går langs indfaldsvejene og indsamler affald er igen i år på banen.
Hver forår og hver efterår mødes de hver torsdag i et par måneder om torsdagen for at rydde op efter alle dem, som bare smider affald ud af bilruderne på indfaldsvejene omkring Haslev.
Faxe.nu tog torsdag formiddag på tur med Elsebeth, Poul Erik og Gudmund, som startede op fra kommunes plads på Bækvej i Haslev ved ti-tiden for at bruge et par timers tid med at rydde op langs landevejene.
Faxe.nu kunne ved selvsyn se at det absolut er lidt af hvert, som man støder på når man færdes langs vejkanten på indfaldsvejene omkring Haslev, hvor der i torsdag blev fundet alt fra brugte hygiejnebind til et halv stykke cementrør.
Gudmund Godske er ankermanden på det 1oo% frivillige projekt og torsdagens fund var på ingen måde en overraskelse for ham, han og de andre skraldere har fundet mange forskellige og dybt underlige ting igennem tiden.
Lige pt. er man fire frivillige i projektet, men skulle der sidde nogle læsere som har lyst til at være med, så er man meget velkommen til at rette henvendelse til Gudmund Godske på telefon 23297189 for nærmere aftale omkring deltagelse.
Faxe Kommune’s Park & Vej afdeling er også gået med ind i projektet og stiller hver gang en lille trailer til rådighed for Skralderne og man mødes altid torsdag formiddag kl. 9.30 til en kop kaffe og et stykke morgenbrød i Park & Vej’s kantine på Bækvej.
Skrevet af Claus Michael Smith – E-mail: claus@faxe.nu
Kommentarer