Så fik politikerleden desværre et nøk opad
I den forgangne uge har vi været vidende til en minister, som har løjet for Folketingets politikere, tilbageholdt oplysninger for Folketinget og alligevel bliver siddende som minister.
Indsendt af John Wennerwald. Regionsrådskandidat i Region Sjælland for Socialdemokratiet.
Sagen handler om, at et flertal uden om regeringen, ønsker at imødegå koncentrationen af fiskekvoter på få velhavende fiskere, der i de seneste år har skabt monopollignende tilstande.
På trods af forseelsen, som ministeren har undskyldt, har ministeren beholdt sin stilling, men fået en næse, som i praksis er en skriftlig påtale.
Næsen er givet, fordi Folketinget ikke mener, at ministeren har orienteret partierne godt nok om mulighederne for at dæmme op for kvotekongerne. Situationen har fået flere af Folketingets fiskeriordførere til gang på gang, at spørge ministeren, hvilke muligheder der er for at forbedre situationen for de mange små og mellemstore fiskere, der er voldsomt pressede i den nuværende situation.
På trods af de mange spørgsmål fra et flertal i Folketinget, har ministeren ikke videregivet en række af de forslag til en indsats mod kvotekongerne, som ministeren og ministeriet har haft kendskab til. Det er netop den fortielse, der har udløst den alvorlige kritik af ministeren.
Ja, man skal høre meget før næsen falder af.
Kommentarer