Sådan kan du forkæle din gode veninde
Har du en veninde, som du synes fortjener lidt ekstra forkælelse? Hun behøver ikke at have fødselsdag eller noget andet for, at du kan forkæle hende.
Faktisk vil hun måske blive endnu gladere, når det kommer sådan helt ud af det blå. Her får du tips til, hvordan du nemt kan forkæle din veninde.
Giv hende en ny sød bluse
Du kender nok din venindes tøjstil rigtig godt. Måske du nogle gange falder over noget, som du ved, ville være lige hendes smag. Hvorfor ikke købe det til hende så? Hvis du spotter en sød bluse, som er lige hende, kan du overraske hende med den en dag.
Når du sådan giver hende en gave ud af det blå, viser det virkelig, at du har tænkt på hende og gerne vil gøre noget godt for hende. Gaver der kommer helt uden en speciel årsag, er de allerbedste.
Overrask hende med hjemmelavet brunch
Det behøver slet ikke at koste en hel masse, når du gerne vil forkæle din veninde. I virkeligheden skal der ofte ikke ret meget til for at bringe stor glæde hos din veninde. Du kan f.eks. overraske hende med en hjemmelavet brunch. Lad hende læne sig tilbage imens du tilbereder en lækker brunch. Hvem kan ikke lide lækker mad og godt selskab på én gang?
Giv hende en samling af jeres gode minder
Du og din veninde har helt sikkert en hel masse gode minder sammen. Hvis du gerne vil overraske hende, kan du lave en samling af jeres gode minder og give til hende. Det kan være i form af et billedalbum, en kalender, en scrapbog el.lign. Du kan samle alle de billeder, I har sammen, så det bliver til én stor samling af gode tider.
Det er en personlig gave, der med sikkerhed vil falde i god jord hos din veninde.
Kommentarer