Faxe Ladeplads

Sækkepibemusik i Hylleholt kirke Påskedag

Faxe Ladeplads: Hylleholt Kirke har inviteret Claus Reis til at spille sækkepibe under gudstjenesten påskedag

Påskedag den 31. marts klokken 10.30 er der festgudstjeneste for opstandelsen i Hylleholt Kirke. Her deltager sækkepibespiller og professionel komiker Claus Reis.

Claus Reiss, der har spillet sækkepibe i over 13 år, har et bredt repertoire, der går fra klassikere som Scotland the Brave og Amazing Grace over til den lidt mere poppede genre, som Happy Birthday, Loch Lomond, Mull of Kintyre og Whisky in the Jar.

Den unikke lyd fra sækkepiben har begejstret folk i flere hundrede år. Mange fortæller, at når de hører Claus spille, får de gåsehud og hårene rejser sig. Det er en stor oplevelse at høre dette skotske instrument live.

Alle er velkomne

Gudstjenesten er ved sognepræst Pia Heegaard Lorentzen.

Kommentarer