Sæsonstart på træningen hos Schæferhundeklubben

Rønnede: Schæferhundeklubben Kreds 8, som har klubhus mellem Nielstrup og Rønnede, har snart sæsonstart.
Der er indskrivning til forårets træning lørdag den 19. marts klokken 10 til 11 i klubhuset på Slettehavevej mellem Nielstrup og Rønnede. Der åbnes for tilmeldinger til hvalpeholdet, lydighed for øvede hunde samt forsvar & spor.
Klubben tilbyder en bred vifte af træning og alle hunde er velkomne.
I Schæferhundeklubben trænes grundlæggende lydighed med øvelser som sit, dæk, indkald og socialisering. Desuden kan de øvede hunde arbejde med spor og forsvarsarbejde, der minder om de ting som politi- og militærhunde laver.
-De fleste hunde elsker at blive udfordret. Schæfere og andre brugshunde har et højt energiniveau og har godt af at bruge både hoved og krop til noget fornuftigt, fortæller træner Søren Hansen og han fortsætter:
– Det er vigtigt at gøre opmærksom på, at vi udelukkende arbejder med positiv træning, fortsætter Søren Hansen.
‘Nogle mennesker tror fejlagtigt, at hunde skal domineres og kues, men det kan give aggressive hunde. Det giver langt bedre resultater og et stærkere bånd mellem hund og ejer, når hunden arbejder af lyst og har en naturlig respekt for sin ejer.
Alle er velkomne til at kigge forbi og høre mere.
For yderligere informationer kan man kontakte Søren Hansen på telefon 6037 9464 Eller Birgitte Hansen på telefon 60 17 43 64. Man kan også besøge Schæferhundeklubbens hjemmeside.
Der er indskrivning til forårets træning lørdag d. 19. marts klokken 10-11 i klubhuset på Slettehavevej 61, 4690 Haslev.
Træningstider:
- Onsdage kl. 18.00: Voksne-Unghunde + Selvtræning
- Onsdage kl. 19.00: Gruppe C for alle.
- Lørdage kl. 9.00:Sportræning.
- Lørdage kl. 10.00 : Hvalpetræning + Storehvalpe +Selvtræning
- Lørdage kl. 11.00: Gruppe C derefter Ringtræning
Kommentarer