Haslev

Salg af kasserede bøger på Haslev Bibliotek

biblioteksboeger

Haslev: Haslev Bibliotek og Borgerservice afholder salg af kasserede bøger i de kommende dage.

Fra torsdag den 3. til mandag den 7. september afholder Haslev Bibliotek og Borgerservice salg af et udvalg af forskelligt kasseret materiale og bøger på Haslev Bibliotek.

Biblioteket kasserer i lighed med alle andre biblioteker uaktuelle og ubrugte bøger for at gøre plads til nye. Der sælges udover en del faglitteratur og romaner også tidsskrifter, musik cd’ere og enkelte spillefilm på DVD.

Denne gang vil der være rig mulighed for at erhverve sig krimier og musik-cd’er for en billig penge, især rock og klassisk musik.

Bogsalget slutter med at man kan fylde en pose for en ti’er mandag den 7. september.

Kommentarer