Dalby

Salmer i sorg og glæde i Ulse Kirke

dal-og_harboe

Ulse: Ulse, Vester Egede, Øster Egede menighedsråd inviterer til koncert og fortælling med Hans Dal og Marianne Harboe

Tirsdag den 11.marts klokken 19.30 er der koncert og fortælling med Hans Dal og Marianne Harboe i Ulse Kirke.

”Salmer i Sorg og Glæde” I og II blev uropført af Hans Dal (sanger, komponist og klas.udd.guitarist) og Marianne Harboe (forfatter) i Københavns Domkirke henholdsvis i 2005 og 2010. Siden da er mere end 85 koncerter blevet afholdt overalt i landets kirker, Statens Museum for Kunst, Løgum Kloster og radio/TV.

Kristeligt Dagblad skrev: ….. ”En uprætentiøs musik med en umådelig følsomhed i den vokalbårne strofe, der undertiden strejfer et område, hvor poesi flyder ud i et med den traditionsbundne salme…Det er stemningsfuld religiøs musik”.

Koncerten foregår som en vekselvirkning mellem salmerne og Marianne Harboes fortælling om teksternes baggrund.

Hans Dal tilfører salmerne en musik, så de hver især kommer til at fremstå som individuelle perler. Han har sin egen stil med inspiration fra den nordiske folke- og visesangtradition.

Under koncerten vil der blive lejlighed til at synge enkelte nye fællessalmer.

Koncerten kombineres med efterfølgende samtale og samvær med publikum i konfirmandstuen, hvor Ulse, Vester Egede, Øster Egede menighedsråd byder på kaffe.

Der er gratis adgang og alle er velkomne.

Der er koncert og fortælling med Hans Dal og Marianne Harboe, tirsdag den 11.marts klokken 19.30 i Ulse Kirke med efterfølgende kaffe i konfirmandstuen.

Kommentarer