Samfund

Samarbejde om at få ledige i arbejde er en succes

Jobcenter Faxes har siden april kørt et projekt med titlen ’Samarbejde med vikarbureauer om at få ledige i job’.

Jobcenter Faxes har stor succes med projektet ’Samarbejde med vikarbureauer om at få ledige i job’. Målet med projektet var at 35 ledige skulle ud i et vikariat. Det skriver Sjællandske.

Men virksomhedernes efterspørgsel på arbejdskraft oversteg alle forventninger. Så det lykkedes at få sendt 77 ledige ud i 98 vikariater, svarende til 1.545 dages ordinært arbejde, i perioden fra 14. april til 30. november 2016. Med det resultat at 39 af de deltagende, nu har fået et fast ordinært job.

– Noget andet imponerende er, at vi har haft 28 borgere over 50 år ude i vikariater, hvor vores mål kun var seks borgere. Der er virkelig meget arbejde at få i vikarbureauerne, siger projektleder Rikke Engelund, der er virksomhedskonsulent i Jobcenter Faxe. Det skriver Sjællandske.

Så projektet fortsætter således i det nye år.

Kommentarer