Haslev

Samim slået i gulvet to gange til SM

Haslev: 18-årige Samim fra Haslev Bokseklub af 1976 tabte 3-0 til den nye sjællandsmester.

Sjællands Amatør Bokseunion har i weekenden den 4. til 6. marts afholdt Sjællandske mesterskaber og begyndermesterskaber i samarbejde med Nykøbing Falster BK i Torebyhallen i Toreby på Lolland.

18-årige Samim fra Haslev Bokseklub af 1976 stillede op som elite bokser. Samim tabte 3-0 til sin modstander Ismail. Ismail er søn af tidligere europamester Hassan Al, han fightede som sin far med god rytme og hooks fra alle vinkler. Han var hård mod Samim og fik ham i gulvet to gange, men Samim rejste sig, kæmpede videre, boksede flot teknisk boksning og havde en stor andel i den dramatiske kamp.

Trænere Bo Merkel og Lars Carstensen er stolte af Samim, trods nederlaget.

– Det er langt fra alle, som kan rejse sig, efter to gange i gulvet, men det kunne Samim.  Han er en rigtig fighter!.

Haslev Bokseklub ønsker stort tillykke til Ismail fra Korsør Bokseklub, som også vandt sin finalekamp og dermed blev sjællandsmester!

PicsArt_03-06-09.21.31

Kommentarer