Samin blev fra Haslev Bokseklub blev sjællandsmester
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2017/03/haslev_bokseklub_samim-620x380.jpg)
Samin fra Haslev Bokseklub blev i weekenden sjællandsmester ved Sjællandske Mesterskaber 2017 i boksning i Benløsehallen.
I weekenden fra den 3. til den 5. marts deltog to boksere fra Haslev Bokseklub i Sjællandske Mesterskaber 2017 og mesterskaber for begyndere i boksning i Benløsehallen.
Fredag skulle Nils fra Haslev Bokseklub bokse. Nils kæmpede flot, men måtte modstanderen var bedre og Nils måtte nøjes med en tredjeplads. Hans modstander derimod fik førstepladsen ved dette års SM i deres vægtklasse.
Læs også: Haslev bokseklub deltager i Sjællandske Mesterskaber
Fredag boksede Samim også en super flot kamp. Samim var utrolig dygtig teknisk og flyttede sig hurtigt, så han ikke blev ramt så meget. Resultatet blev, at kampen blev stoppet i tredje omgang, Samim blev udråbt til dagens vinder og gik dermed videre til lørdagens finale.
Lørdag boksede Samim endnu en flot kamp. Igen en masse flotte lige slag med masser af hurtighed, styrke og kontrol. Kampen blev stoppet i anden omgang og Haslev Bokseklub kan hermed præsentere klubbens sjællandsmester i kategorien 1-5 kampe.
Haslev Bokseklub ønsker stort tillykke til både Nils og Samim.
Kommentarer