Samuel Rachlin besøger Roholte Aktivitetscenter
Roholte: Roholte Sognelaug, Familie & Samfund og menighedsrådet inviterer til et foredrag med Samuel Rachlin i Roholte Aktivitetscenter.
Torsdag den 4. februar klokken 19.00 inviterer Roholte Sognelaug, Familie & Samfund og Roholte Menighedsråd inviterer til et foredrag om det spændte forhold mellem Rusland og Vesten, med Samuel Rachlin i Roholte Aktivitetscenter. Foredraget ’Putin, Rusland og os’ tager afsæt i situationen på Krim, i Ukraine og Syrien eller hvor han ellers har slået til i februar.
Samuel Rachlin er cand.phil. og har i mange år beskæftiget sig med journalistik, medier og kommunikation. Han var Danmarks Radios første korrespondent i Moskva, og senere en af pionererne bag opbygningen af TV2 Nyhederne.
Samuel Rachlin blev stationens første nyhedsvært, og senere TV2’s første korrespondent i Washington. Fra 1998 rapporterede han igen fra Moskva for TV2 og var sideløbende studievært for TV2 Finans.
Samuel Rachlin har arbejdet som informationschef og medierådgiver i Verdensbanken i Washington i perioden 1995-1998. I 2000 producerede han en TV-film om sin families tvangsforvisning fra Litauen til Sibirien og sin opvækst i Stalins Sovjetunion.
Fra 2006 – 2008 var Samuel Rachlin kommunikationsdirektør i Saxo Bank. I dag arbejder Samuel Rachlin som medierådgiver og forfatter. Han udgav i oktober 2014 bogen ‘Jeg, Putin‘, en portrætbog om Putin og den russiske verden, han ønsker at skabe.
Kommentarer