Terslev

Samuel Rachlin holder foredrag i Ørslev Kulturhus

Ørslev Landsbylaug inviterer til foredrag med journalisten og forfatteren Samuel Rachlin i Ørslev Kulturhus på Terslevvej.

Torsdag den 23. marts fra klokken 19:30 til 21:30 afholder Samuel Rachlin foredrag om emnet ’Bag den kolde krigs tåger’ i Ørslev Kulturhus, Terslevvej 75. Dørene åbnes klokken 19.

Samuel Rachlin vil fortælle sin personlige historie – om sin familie, der blev deporteret til Sibirien under Stalin i 1941, livet som udenrigskorrespondent, som forfatter og som iagttager af de mange steder, hvor han har opholdt sig og arbejdet.

Den kolde krig er ved at blive fjern fortid. Men datidens magtmidler er igen kommet i brug i Rusland og trækker på ny streger ned gennem Europa. Rachlin trækker trådene fra fortid til nutid og giver sit billede af nutidens storpolitiske balance.

Der vil være mulighed for at købe Samuel Rachlins bog – og han signerer gerne.

Billetterne koster 100 kroner, som inkluderer kaffe, te og kage. De kan købes i Haslev Boghandel og i Dagli’Brugsen i Ørslev.

Kommentarer