’SaNelly’ udstiller på biblioteket i Haslev
Oktober måneds galleriudstilling på Haslev Bibliotek er med kunstnerduoen ’SaNelly’
Fra tirsdag den 3. oktober til den 27. oktober kan man opleve en galleriudstilling med kunstnerduoen ’SaNelly’ på biblioteket i Haslev.
Er du interesseret i anderledes malerier?
Kunstnerduoen ’SaNelly’, der består af Elly Rasmussen og Susanne Nielsen, vil invitere dig ind i deres historie om ’verden’. ’SaNelly’ er to kreative kunstnere, som prøver kræfter på anderledes måder i maleriets univers. De maler sammen på store lærreder, hvilket er en stor udfordring i sig selv.
– Vi håber, du har lyst til at opleve vores anderledes ‘Verden’ og kommende udstillinger, siger kunstnerduo’en og de understreger:
– Vi er ikke som de andre. Vi er noget for os selv.
Der afholdes fernisering på udstillingen torsdag den 5. oktober mellem klokken 15 og 17.00.
Udstillingen kan ses i bibliotekets bemandede åbningstid og i ’Det åbne Bibliotek’ fra klokken 7 til 21.
Kommentarer