Karise

Sang- og musikaften i Karise på onsdag

karise_byskilt

Karise: Den lokale duo Anna Bernstein og Birgit Pedersen optræder på onsdag i Sognegården i Karise

Onsdag den 22. januar inviterer Familie og Samfund Karise til sang- og musikaften i Sognegården i Karise. Aftenens musikprogram er sammensat af de to lokale musikere Anna Bernstein, der spiller violin og Valløby kirkes organist Birgit Pedersen på klaver. Duoen er nærmest verdenskendte i Karise, hvor de blandt andet har optrådt i Visekælderen og har lavet flere kirkekoncerter.

Duoen spiller et varieret udvalg af velklingende musikstykker fra den populære del af det klassiske repertoire.

Der bliver også mulighed for at synge fællessange fra højskolesangbogen.

Aftenen koster 50 kroner for medlemmer og 100 kroner for gæster.

Deltagelse kræver tilmelding til Eli på telefon 5678 8415, Elly på telefon 5678 8005 eller Else på telefon senest søndag den 19. januar, af hensyn til kaffe og kage.

Familie og Samfund Karise inviterer til sang- og musikaften onsdag den 22. januar klokken 19.00 i Sognegården i Karise.

Kommentarer