Sangeftermiddage på Dalby Ældrecenter
Dalby: Dalby Ældrecenter havde besøg af Irene og Kurt fra Rønnede med deres harmonikaer og sang tirsdag eftermiddag.
Tirsdag den 24. februar om eftermiddagen havde Dalby Ældrecenter besøg af Irene og Kurt fra Rønnede med deres harmonikaer og sang.
– Vi fik alle de gode gamle sange, som de ældre elsker og kan synge med på, fortæller Bendt Hansen, der er formand for støtteforeningen. Og han fortsætter:
– Billedet viser Irenes fremførelse af den fantastiske Elga Olga sang om Solitudevej. Det blev igen en dejlig eftermiddag.
Næste tirsdag altså den 3. marts kommer Lizzi Kassø og spiller. Lizzi Kassø er Dalby Ældrecenters uundværlige og elskede huspianist. Hun er meget efterspurgt på ældrecentret. Hver gang hun sætter sig ved klaveret, får de ældre lys i øjnene. Arrangementet begynder med kaffen klokken 15.
Alle er velkomne. Kaffen koster 15 kroner.
Kommentarer