Sangholdet Giro 413 gæster Atterup Forsamlingshus
Ulse-Egede Menighedsråd inviterer til syng-med-aften med Sangholdet der synger sange, kendte fra Giro 413.
Tirsdag den 24. januar klokken 19.30 inviterer Ulse-Egede Menighedsråd til syng-med-aften med Sangholdet der synger sange, kendte fra Giro 413. Det foregår i Atterup Forsamlingshus, Overdrevsvej 35 i Atterup ved Karise.
Alle kender giro 413, men mange af sangene er ikke i de kendte sangbøger. Sangholdet medbringer sanghæfter med et halvt hundrede sange, og man kan frit ønske, hvilke sange man kunne tænke sig at synge, og med mange af sangene følger lidt om forfatteren eller komponisten, selvfølgelig fortalt med ’blink’ i øjet, så det bliver en dejlig aften med højt humør og sang.
’Sangholdet’ består af to ældre herrer, begge professionelle musikere: Allan Frederiksen på klaver/keyboard, er kendt fra Dræsinebanden, spillede harmonika sammen med Andreas Nielsen, og senere Inge Marie, og dannede så i 1987, sammen med ægteparret Nielsen, Dræsinebanden. Stoppede i 2003 efter 16 år på landevejen.
Gert Ole Andersen har spillet musik siden teenageårene, har rejst over hele Norden og Tyskland, medvirket på 2 LP ́er, spillet sammen med Bent Werter, og været ansat på Odense Teater under Otto Francker og Fini Høstrup. Har dannet baggrundsgruppe for mange forskellige solister.
Nu på deres ældre dage tager Sangholdet Giro 413 sammen ud og spreder hygge med en festlig sang, der bringer alle i godt humør.
Ulse-Egede Menighedsråd, som står bag arrangementet, håber mange vil dukke op til en hyggelig og sjov aften i Atterup.
Der bliver naturligvis mulighed for at købe øl og vand.
Kommentarer