Terslev

Sankt Hans aften fejres i børnehøjde i Terslev

rumlerim

Terslev: Terslev Kirke inviterer i samarbejde med Terslev Dagli´Brugs og Borgerforeningen til Sankt Hans fest i børnehøjde.

Tirsdag den 23. juni inviterer Terslev Kirke i samarbejde med Terslev Dagli´Brugs og Borgerforeningen til Sankt Hans fest i børnehøjde. Der vil være noget for børn i alle aldre, også de barnlige voksne.

Aftenen starter klokken 18 med andagt i kirken. Terslevs nye præst, Simon Buchwald, vil stå for en spændende andagt i børnehøjde. Der er blandt andet en konkurrence med en præmie, en spændenden overraskelse der er sponseret af Terslev Dagli´Brugs.

Efter andagten spiller den lokale gruppe RumleRim op til Gys og Heksedans, med uhyggelig musik om blandt andet hekse, mens der er salg af mad og drikke. Der kan købes vin, øl, sodavand, fransk hotdog og pizzasnegle samt is til dessert.

Priserne er lave idet ingen skal tjene på arrangementet. Al overskud går til underholdningen. Så køb rigeligt.

Det hele foregår i det fri så husk tøj til vejret. Husk også at medbringe tæppe eller stole til at sidde på.

Terslev Dagli´Brugs sælger også pandekagepander og popcornnet til bålet. Husk at medbringe dej til pandekagerne og majs til popcorn samt eventuelt snobrødsdej og pinde.

Klokken 19.05 afholdes årets båltale ved Katja Rasmussen, leder af Terslev Børnehus.

Så tændes bålet og RumleRim spiller op til Midsommersangen. Derefter kommer Klovnen Tulle og tryller med børnene, sponseret af Terslev Borgerforening.

Kommentarer