Rønnede

SEAS-NVE skyld i brud på vandledning

Rønnede: Det privatejede Kongsted Vandværk har siden februar haft et brud på en vandledning efter SEAS-NVE krydsede vandledningen ved nedgravning af højspændingskabler.   

Kongsted Vandværk ved Rønnede måtte i formiddag lukke for vandet til ca. 30 hustande på Højgårdsvej og Eskilstrupvej fra klokken 08.00 og frem til klokken 09.45.

– Årsagen er et mindre brud på en vandledning, som er forårsaget af at SEAS-NVE i februar gravede højspændingsledninger ned, og i den forbindelse krydsede vandledningen. Det var en samling på vandledningen, der formodentlig ikke har kunnet holde til jordtrykket i forbindelse med gravearbejdet, fortæller Sven-Erik Hansen, der er formand for Kongsted Vandværk.

Vandværket har løbende overvåget utætheden ved at måle efter tryktab om natten, hvor der ikke er noget vandforbrug fra de 650 hustande, der er tilknyttet vandværket. Den våde sommer har samtidig gjort det umuligt at finde ud af hvor utætheden var.

– Det er først her indenfor de seneste 14 dage uden så megen regn, at vi kunne se på jorden hvor utætheden var, og da vandtabet blev større nu valgte vi at lukke her til morgen fra kl. 08, hvor de fleste af brugerne er på arbejde.

Vandforsygningen var lukket fra kl. 08.00 til kl. 09.45, hvorefter ledningsbruddet på marken ved Højgården i Eskildstrup var repereret og vandforsyningen genetableret.

Kommentarer