Haslev

SEAS-NVE tjente 358 mio kroner i 2011

Haslev: Danmarks største kundeejede energiselskab, SEAS-NVE afsluttede regnskabsåret 2011 med et overskud på 358 millioner kroner

SEAS-NVE fik et overskud på 358 millioner kroner i 2011. Resultatet betyder, at SEAS-NVE står godt rustet til at hjælpe andelshaverne og regionen igennem den grønne omstilling

Resultatet er præget af afkast på strategiske investeringer, herunder aktier i DONG Energy.

Men SEAS-NVE samlede forretning med at levere energi og fibernet til andelshaverne er også en sund virksomhed, der gav et overskud på 143 millioner kroner før skat og resultatandele i associerede virksomheder og øvrige kapitalandele.

2011 var et begivenhedsrigt år, hvor klimaet havde både positiv og negativ indflydelse. Året startede med hård frost, som gav forsinkelser med at levere fiber, fordi det var umuligt at grave ned i den frosthårde jord. Til gengæld havde det milde vejr ved årets afslutning en positiv indflydelse på elprisen og det kommer kunderne til at mærke i 2012.

Elnettet forandres hastigt i disse år, og 2011 var ingen undtagelse. Ved årets udgang havde SEAS-NVE, som planlagt, udskiftet stort set alle elmålere i regionen. Det betyder, at kunderne har en fjernaflæst måler.

Kommentarer