Selvpluk af økologiske blåbær på Feddet

Feddet/Faxe: Årets første selvpluk af økologiske blåbær på plantagen på Feddet foregår på lørdag.
På Feddet ligger der en økologisk blåbærplantage, hvor man selv kan plukke store, velsmagende blåbær.
Sæsonen starter lørdag den 30. juli klokken 14.00 – 16.00.
Prisen er 70 kroner per kilo.
Man kan købe en plastikspand til 20 kroner, som kan indeholde 4 kilo blåbær. Man er naturligvis også velkommen til at medbringe sin egen spand eller skål til blåbærrene.
Der betales med kontant, Dankort eller MobilePay.
Der er mulighed for parkering på P-pladsen ved Feddet Camping, Feddet 12, 4640 Faxe. Parkering koster 40 kroner.
Man kan finde et oversigtskort på Feddet Camping’s hjemmeside.
Kommentarer