Semler Agro lukker afdelingen i Karise
Danmarks største John Deere-forhandler, Semler Agro, vil fremover samle alle kræfter i Næstved-afdelingen. Tre rutinerede medarbejdere Semler Agros Karise-afdeling, flyttes til Næstved.
Semler Agro har i forvejen samlet reservedele og servicevogne i Næstved. Nu styrkes afdelingen altså yderligere. Firmaet har mere end 70 vogne fordelt over hele landet, og de betyder faktisk mere for landmændene end de fysiske lokationer.
Oprustningen i Næstved-afdelingen følger i kølvandet på en stor investering i sjællandsk landbrug gennem de senere måneder. Først med indførelsen af natlevering og epicenteret i Næstved, siden med lanceringen af Fast Pris-konceptet på servicering af John Deere-traktorer samt differentiering af timepriser på maskiner afhængig af alder på maskinen og ikke mindst rabat for udereparationer med servicevogne.
Kommentarer