Haslev

Shahid vandt guld ved DM i boksning

14-årige Shahid Miakhail fra Haslev bokseklub af 1976 deltog her i weekenden i Danmarksmesterskaberne i boksning.

Danmarksmesterskaberne blev afholdt i Jyllinge og strakte sig over både fredag, lørdag og søndag.

Fredag klokken 13.00 var der indvejning og lodtrækning, for at finde ud af om bokserne holdt den vægt, de var meldt til i, og hvilke boksere der skulle møde hinanden. 

Der var 3 boksere i Shahids vægtklasse. Så der var kun 2 af bokserne der skulle bokse semifinale og den tredje ville så gå direkte i finalen.

Lodtrækningen faldt sådan ud at Shahid skulle bokse en semifinalekamp og vinde for at gå videre til finalen.

Stævnet startede klokken 18.00, og Shahid skulle bokse den allerførste kamp. Han skulle møde en bokser fra Kolding.

Shahid boksede rigtigt flot og vandt kampen 5 – 0, og var dermed klar til at skulle bokse om guld og sølv den næste dag.

Næste dag, lørdag skulle han møde en bokser fra vejle. De havde mødt hinanden 2 gange før, og vundet en kamp hver i nogle tætte opgør som begge gange var endt 3 – 2.

Klokken 11.00 trådte Shahid ind under torvene, og igen som den første der skulle bokse ved stævnet.

Shahid boksede igen rigtigt flot og holdt sig hele kampen igennem til den plan, som han var blevet præsenteret for af trænerteamet. Han vandt kampen 5 – 0, og blev dermed kåret som Danmarksmester år 2019.

Stort tillykke til Shahid og hans familie.

 

Kommentarer