Karise

Sheila’s Skrædderi åbnet på Bredgade i Karise

Nyuddannet beklædningshåndværker/skrædder fra Karise har åbent et skrædderi på Bredgade 13 i Karise.

31-årige Sheila Marlie Wichmann fra Karise har for nylig åbnet Sheila’s Skrædderi på Bredgade 13 i Karise.

Sheila er nyuddannet beklædningshåndværker/skrædder fra NEXT i Ishøj, en uddannelse der tager over tre år.

Straks efter endt uddannelse i oktober sidste år, startede hun skrædderiet i privatboligen i Karise. Men hun fandt hurtigt ud af, at det ikke var så hensigtsmæssigt at have firmaet derhjemme.

Sheila tilbyder alt indenfor skrædderfaget lige fra tilpasning og reparation af hverdagstøj, tilrettelser og omforandringer til design og opsyning af tøj og løsning af særlige skrædderopgaver. Hun håber at finde tid til at sy tøj, som hun kan sælge i butikken.

Sheila lover en god skræddermæssig kvalitet samt en personlig og ærlig service til konkurrencedygtige priser.

Sheila’s Skrædderi har åbent mandag til torsdag fra klokken 9 til 16 samt fra klokken 9 til 15 om fredagen. Hun holder også åbent efter aftale på telefon 2272 2727

 

Kommentarer