Shell overlever i Rønnede
Rønnede: Skiltet på Shell-tanken på Vordingborgvej i Rønnede bliver hverken skiftet ud med Cirkel K eller Ingo.
Cirkel K overtager 131 Shell-benzinstationer fordelt over hele landet, men Shell i Rønnede forbliver Shell.
204 Shell-stationer forbliver
Mange af kunderne på Shell-benzinstationen i Rønnede har nervøst spurgt ind til fremtiden for deres Shell-betalingskort.
– Man kan stadigt bruge Shell-kortet på de resterende 204 stationer, mens kunder der benytter steder med navneskift fremover skal have et Cirkel K kort eller et INGO-kort. Kortskiftet vil ske gradvist henover sommeren, men altså ikke til de tankstationer der forbliver i Shell-familien, siger ejer og Shell-forhandler Annette Christensen til Faxebugten.
Holder fast i Shell
Anette Christensen holder fast i sin kundekreds under det gamle og velkendte navn.
– Jeg har været her i 14 år nu til efteråret, og jeg holder lige så meget af mit arbejde, som da jeg begyndte dengang siger hun til Faxebugten.
Kommentarer