Karise

Shoppen på Lægårdens camping åben igen

Endelig skete det! Ved den røde løber uden foran Shoppen på Lægårdens camping lørdag den 14. juli kl. 12.00 skinnede solen, og den røde snor blev klippet over, da Henrik Storm, lejrchef på Lægårdens camping, erklærede Shoppen for genåbnet efter branden i februar.

Den 23. Februar 2018 kort efter kl. 21.00, opdagede familien flammer i deres færdig byggede butik, hvorefter de ringede 112. Alle instanser gjorde deres for at få branden stoppet, men selvom butikken blev stående, var alt sod og røgskadet. Alt blev talt op, forsikringen skulle på sagen, og spørgsmålet kom om de skulle opgive eller bygge større.

Beslutningen blev hurtigt taget, da Henrik Storm trak tegningerne af en større butik op fra skuffen og fik Bettina Christiansen og Tina Smedegaard med på at kæmpe videre.

Det har, med støtte fra ansatte, familie, venner, naboer, gæster på pladsen og kunder fra nær og fjern, givet pote. Der var stort fremmøde ved Shoppen på Lægårdens Camping til åbningsfesten lørdag den 14. juli. Butikken genåbnede kl. 12.00, hvor alle de mange fremmødte kom ind i en ny, stor og stilet butik. Nyt look, større varesortiment, glade ansatte, smagsprøver på most, vin, øl, delikatesser, pølser, lækkerier fra bageafdelingen og is og slushice. Hyggeligt musik fra lokalområdet bla. Tomas Zawadski smukke sange, mange glade kunder.

Hvis man spørger Henrik Storm, som sammen med Bettina Christiansen og Tina Smedegaard har været hjernen bag beslutningerne, så har det været det hele værd.

– Vi har arbejdet hårdt på at få butikken op og køre, og det har selvfølgelig været med hjælp fra venner og naboer, ansatte, som vi heldigvis har kunne beholde siden før branden, og vores børn, som også har stået klar til at hjælpe. Alle de hænder kunne vi ikke have været foruden, og ny håber vi bare, at campisterne og de lokale rundt omkring i byerne vil støtte os, komme og sige, hvis de ønsker noget nyt og brugbart på hylderne, så vores butik er attraktiv for alle. Vi gør vores for at alle vil bruge os som deres foretrukne supermarked. Vi vægter højt, at kunderne er tilfredse med en stilet butik, der har alt til dagens brug med god kvalitet.

– Vi glæder os også til at være den lokale- og nære butik for vores område,. Vores cafe den gamle stue står også stilet igen og er et besøg værd,hvor man kan nyde kaffe og kage mv. Vi har også udvidet med 2 lækre teresser hvor man kan sidde og nyde en gammeldaws is i dette skønne sommervejr, udtaler Henrik.

Døgndriftarbejdet er nu ovre for Lægårdens campings ejer og medarbejdere, og Henrik, Bettina og Tina er klar sammen med deres dygtige team at byde dig, familien og naboen ind i den nye og store Shoppen på Lægårdens camping. De glæder sig til at se jer.

Kommentarer