Sidste omgang Faxe Musik Café inden sommeren

Faxe: På torsdag er det sidste gang før sommerferien at der afholdes Faxe Musik Cafe på Faxe Vandrerhjem
Faxe Musik Cafe startede som et alternativt kulturelt indslag i Faxe Kommune tilbage i marts måned. Hans Brewaeys, daglig leder af Danhostel Faxe, Henrik N. Nielsen, ejer af Hylleholt El-service, samt Henrik Kazzie Ørbæk, der er stifter af Faxe Gospel og daglig leder af lokalradioen Young FM fik den ide, at man skulle prøve at skabe en musik cafe.
Til nu har Faxe Musik Cafe været en bragende succes, hvor der kun er kommet flere og flere kunstnere til per gang, samt mere og mere publikum.
Læs også: Faxe Musik Café i aftes var en kæmpe succes
Dette betyder at Faxe Musik Cafe vender tilbage efter sommerferien, den 2. torsdag i måneden, hvor den første gang vil være den 14. september 2012.
Alle bag Faxe Musik Cafe arbejder frivilligt. Det beløb der kommer ind i entreen bliver brugt til transport af div. udstyr samt transportudgifter for musikerne.
Arrangørerne skylder en stor tak til Danhostel Faxe, der både låner caféen gratis lokaler gratis, men også sørger for at klare oprydningen efter afholdelse af Faxe Musik Cafe.
På www.faxemusikcafe.dk står der hvordan man tilmelder sig for at få en mulighed for at komme på scenen.
Der afholdes Faxe Musik Cafe, torsdag d. 14.juni klokken 19.30 (Dørene åbnes kl. 19.00)
Der er en symbolsk entre på 25.- kroner og adressen er: Danhostel Faxe, Østervej 4, 4640 Faxe.
Kommentarer