Simone og Isabella videre til X Factor finalen

Faxe: Simbel, eller rettere Tandberg og Østenby, gik fredag aften videre i DR’s store musik konkurrence X Factor

Fredag aften blev de ni finaledeltagere, tre i hver kategori, udvalgt. De skal deltage i liveshows de næste mange uger.

Cutfather, der har kategorien voksne, har udvalgt Sveinur, Mulila og Katrine.

Pernille Rosendahl, der har kategorien unge, har valgt Ida, Line og Morten Benjamin.

Thomas Blachman, der har gruppekategorien, har valgt tre duoer: Phuong & Rasmus, Nicoline Simone & Jean Michel og vinderne Simone og Isabella, som nu kalder sig ved deres efternavn – Tandberg & Østenby, kan man fredag aften læse på dr.dk.

Læs også: Isabella og Simone videre i X Factor

Isabella Østenby fra Faxe og Simone Tandberg fra Køge, har optrådt under navnet Simbel, som nu er skiftet ud med deres efternavne: Tandberg & Østenby.

– Tandberg & Østenby er en smuk gave. Et smukt comeback til vokalmusikkens enkle og forførende nærvær, siger Thomas Blachman i udsendelsen der fredag aften blev sendt på DR.

På fredag den 10. februar skal de ni finalister på scenen i det første af X Factors liveshows, og her skal seerne stemme deres favoritter

Kommentarer