Haslev

SinCity forbereder sig på overdragelse til ny ejer

Haslev: Natklubben SinCity og Kælderbaren Axelhus i Haslev forventes at skifte ejer i løbet af foråret 2013, men fortsætter i nogenlunde samme koncept med den nye ejer ved roret.

Det er ikke af økonomiske årsager at ejeren bag SinCity og Axelhus, Thomas Holm, er igang med at frasælge de to eventsteder i Jernbanegade i Haslev. I det seneste halve års tid har man fået vendt den økonomiske udvikling fra et resultat på omkring minus kr. 595.000 til et resultat med udgangen af januar 2013, hvor resultatet er kommet i plus må man sige at det er lykkedes for Thomas Holm og hans hårdtarbejdende og trofaste medarbejderstab at skabe en succeshistorie i Haslev’s natteliv.

Thomas Holm har nydt det store arbejde med at etablere et alternativ efter lukningen af det mangeårige B&W, hvis lukning efterlod et stort tomrum i Haslev’s natteliv, men behovet for at pleje andre igangværende erhversaktiviter har gjort at Thomas Holm nu har valgt at tiden var inde til at lade nye kræfter tage over og netop nu er han igang med konkrete afsluttende forhandlinger med en specifik køber, som på alle måder ser ud til at kunne være den helt rette til at fører SinCity og Axelhus videre som man kender det idag, blot med nye kræfter.

Der ligger på nuværende tidspunkt ikke nogen helt præcis dato for ejerskiftet, da man lige skal have de sidste detaljer på plads, men foråret 2013 vil umiddelbart være et rigtig godt bud på ejerskiftet.

Skrevet af Claus Michael Smith – E-mail: claus@faxe.nu

Kommentarer