SingleCamping på Feddet til juli

Feddet/Faxe: TopCamp Feddet byder på tre gange SingleCamping med børn i skolernes sommerferie i juli måned
TopCamp Feddet afholder i samarbejde med SingleCamping.dk specielle camps for singler med børn fra mandag til fredag, i alt 5 dage/4 overnatninger i ugerne 27, 28 og 29.
For at give plads til det sociale er SingleCamping.dk’s gæster placeret i deres eget område af pladsen. Børnene finder hurtigt nogle venner og så er det rart at have nogen ligesindede at tale med.
Opholdet indledes med et informationsmøde mandag aften klokken 18. Gæsterne bydes der velkommen af lejrchef Kasper Kristensen på TopCamp Feddet. Han vil fortælle om de oplevelser og muligheder som TopCamp Feddet byder på for at gøre ferien uforglemmelig. TopCamp Feddet er en af Danmarks smukkeste campingpladser, med rig mulighed for afslapning eller sightseeing i lokalområdet.
Herefter fortæller turistchefen fra Faxe Turist bureau om de muligheder og oplevelser man kan opleve uden for Feddet.
Campingpladsen sørger for, at der første aften er tændt op i grillene og er vært ved et glas. Herefter er det op til gæsterne hvad der skal ske.
Prisen er 1.495 kroner for 1 voksen og 2 børn. Ekstra barn (0-11) kan tilkøbes for 55,- pr. overnatning.
Kommentarer