Singer/songwriter-duo fra Haslev er gået i studiet
Haslev: Singer/songwriter duoen Half & Half fra Haslev er gået igang med at indspille deres egne numre i studiet hos Rock Bottom i Køge.
Et godt musikalsk samspil imellem de to lokale og kreative musikere, Kyll Saber og Maria Widad, har banet vejen for duoen Half & Half og nu er de gået i studiet.
Tidligere har man kunnet opleve duoen Half & Half i musikstedet Hytten, hvor Lucas Nygaard har lagt scenen til at de to friske piger kunne afprøve deres egne numre af foran et veloplagt publikum, hvilket blev en stor succes og gav duoen lysten til meget mere optræden.
FAKTABOKS
Singer-songwriter er et udtryk som bruges om optrædende sangere som selv skriver og komponerer sangene med hvilke de optræder. Det er en genre som blev etableret i 1960’erne, med vægt på autenticitet, integritet og personligt engagement i tekster og fremføring.
Kilde: Wikipedia
Half & Half, bestående af Kyll Saber og Maria Wadid, er nu gået i studiet for at indspille nogle af deres egne numre og det sker i et tæt samarbejde med den lokale rapper Christopher Falkenstrøm fra Faxe og hans makker Mikkel Nøhr, som til daglig driver musikstudiet Rock Bottom i Køge.
Faxe.nu har haft lejlighed til at smuglytte lidt til de første prøveoptagelser fra studiet og kan helt klart give thumbs up for duoens musik og hvem ved måske er det duoen Half & Half, som vi kommer til at at se på plakaten for f.eks. Haslev Festdage i fremtiden
Netop nu er man igang med at mixe det første af numrene færdig og når det endelig mix er klar, så vil man her på Faxe.nu få mulighed for at lytte til resultatet af duoen Half & Half’s arbejde i studiet hos Rock Bottom.
Skrevet af Claus Michael Smith – E-mail: claus@faxe.nu
Kommentarer