Sjællandsmester og 2 gange sølv
Haslev Bokseklub af 1976 stillede her i weekenden op med 3 boksere ved de sjællandske Begyndermesterskaber. Klubben fik en ved de Sjællandske Begyndermesterskaber.
15 årige Adil stillede op i vægtklassen 52 – 54 kilo. Han mødte i sin finalekamp Emil Læbel Olsen fra naboklubben Haslev ABK, så der var lagt op til et vaskeægte lokalopgør i kampen om, at blive sjællands bedste bokser i kategorien 1 – 5 kampe. Adil trak det længste strå, og vandt kampen sikkert 5 – 0, og fik derfor en velfortjent guldmedalje hængt om halsen, og et diplom som bevis på at han er den nye sjællandsmester.
Nils på 14 år stillede op i vægtklassen 50 – 52 kilo. Han mødte i sin finale kamp en bokser fra Høje Tåstrup. Nils boksede et brag af en kamp. Han ramte sin modstander rigtigt mange gange, og viste især i tredje omgang, at han har det mod og fighterhjerte, som det kræver når man går til boksning. Dommerne vurderede at bokseren fra Høje Tåstrup vandt kampen 3 -2, så Nils fik en sølvmedalje med hjem.
13 årige Shahid boksede imod Silas Gryholdt fra Gilleleje i vægtklassen 37 – 38,5 kilo. De to boksere har mødt hinanden tidligere hvor Shahid har tabt, så der var lagt op til en revanche i deres opgør. Shahid gjorde alt det, vi har arbejdet på hjemme i klubben. Han boksede med mod og mandshjerte, men det rakte ikke helt til at vinde, så han fik en flot sølvmedalje med hjem til samlingen.
Alle 3 drenge har udviklet sig utroligt meget på det tekniske plan, og leverede en rigtig flot indsats, hvor de gav alt hvad de havde og så lidt til. Det bliver rigtigt spændende at følge dem i fremtiden.
Kommentarer