Rønnede

Skadestuen overså to-årigs benbrud

Rønnede: Først 48 timer efter første besøg på skadestuen i Køge får den knap to-årige Edvard fra Rønnede sit brækkede ben i gips.

Lørdag den 20. august vurderede en læge på skadestuen på sygehuset i Køge, at det ikke var nødvendigt at røntgenfotografere det ben, som knap to-årige Edvard fra Rønnede nægtede at støtte på.

Lille Edvard fra Rønnede faldt lørdag eftermiddag på et glat trægulv og fik det ene ben ind under sig.

Edvards forældre, Færch og Peter Broholm ringede til lægevagten der bad forældrene om at give ham nogen børnepanodil. Hvis han stadig ikke vil støtte på sit efter en time, anbefalede lægevagten at de tog ind på skadestuen i Køge. Efter en times tid besluttede forældrene at tage Edvard med på skadestuen, hvor de ventede et par timer inden de fik lov til at se en læge. Og forældrene er rystede, både over lægen og den travlhed, de oplevede på skadestuen.

– En mand der ikke havde lyst til og rigtig præsentere sig og sit navn for os viste os ind på en fællesstue, Edvard var virkelig ked af det og bange og havde ondt. Når vi kommer ind på stuen, kigger lægen på Edvard imens Edvard hænger på min hustrus hofte. Han konkluderer på 30 sekunder uden en reel undersøgelse at “der ikke er noget brækket og at han kommer sove væk det under natten. Der er definitivt ikke brug for nogle røntgenbilleder”. De få andre ord han udtalt kunne jeg ikke forstå. Han var dårligere til dansk end jeg er, skriver Peter Broholm på facebook.

Det skulle vise sig at lægen havde taget fejl, Edvard havde brækket skinnebenet. Det blev konstateret efter et besøg hos familiens egen læge mandag, der henviste til skadestuen i Køge, hvor der bliver taget røntgenbilleder og konkluderet at der er et brud hele vejen igennem på Edvards skinneben. Den knap to-årige bliver sendt hjem med et ben i gips på benet, 48 timer efter det første besøg.

Ledende overlæge Dan Brun Petersen beklager ifølge Dagbladet forløbet. Han har undskyldt telefonisk til faderen og har gennemgået forløbet med den involverede læge, der ikke overvejede at benet var brækket, fordi smerten ikke var koncentreret et sted, men barnet havde ondt fra hofte til hæl.

Kommentarer