Haslev

Skal der være købmand i Skuderløse igen?

Haslev: Bråby, Skuderløse og Teestrup Lokalråd indkalder til borgermøde om ”Skuderløse Brugs/Købmand” på onsdag

Onsdag den 23. januar indkalder Bråby, Skuderløse og Teestrup Lokalråd til borgermøde om ”Skuderløse Brugs/Købmand” i Skuderløse Forsamlingshus.

Sparkøbmanden i Skuderløse lukkede for cirka 2 år siden i Skuderløse, Svalebæk skolen er lukket, og andre aktiviteter er på samme vej. Området føler en afmagt i forhold til at kunne ændre/vende udviklingen for området.

Nu vil lokalsamfundet for Bråby, Teestrup og Skuderløse, herunder Lokalrådet, forsøge at vende udviklingen.

Lokalrådet ønsker at oprette en lokalt forankret, frivillig, non–profit organisation der skal understøtte aktiviteter i lokalområdet omkring Bråby, Teestrup og Skuderløse:

  • Drive en nærbutik
  • Understøtte kulturelle og eventmæssige tiltag i forbindelse med foreningens arbejde
  • Udvikle butikspotentialet til gavn for lokalområdet, i samarbejde med foreningen
  • Understøtte netværkspotentialet mellem den ledige og civilsamfundet

Desuden ønskes det at butikken samarbejder med lokale leverandører og virksomheder. Dette kunne være fødevarer eller andet.

Købmanden skal drives som en ”Social Økonomisk virksomhed” og understøtte Faxe Kommunes strategier indenfor følgende områder:

  • Landdistriktspolitikken
  • Beskæftigelsespolitikken

Den nødvendige kapital til drift af købmanden skal skaffes ved salg af ”folkeaktier eller anden aktivitet.

Hvis man er forhindret i at møde op, eller gerne vil vide mere kan man ringe eller skrive til Jesper Wisen på mobil telefon 2266 6682 eller e-mail: jesper@itline.dk

Mødet foregår onsdag den 23. januar klokken 19 i Skuderløse Forsamlingshus

Kommentarer