Skal din hovedret kåres som Faxes egen egnsret

Faxe: Alle borgere i Faxe Kommune inviteres til at deltage i en konkurrence om at skabe en hovedret, der skal være Faxe Egnsret
Alle borgere i Faxe inviteres til at deltage i konkurrencen om at levere vinderopskriften på en hovedret, der fremover skal sælges på bl.a. Gisselfeld Kloster Café, og som færdigret under navnet Faxe Egnsret.
Idéen til det markante initiativ er opstået hos Faxe Turistbureau og udviklet i samarbejde med Mad Synergi og lokale fødevareproducenter og med sponsorstøtte fra bl.a. Royal Unibrew.
Alle private borgere i Faxe Kommune, der kan lide at lave mad og bruge gode, lokale råvarer kan være med – undtagen dem, der sidder i dommerpanelet, og de er indtil videre hemmelige, men kendte, personligheder.
I al enkelhed er opgaven at skabe en ny hovedret og tilsætte produkter som kan købes hos de lokale fødevareproducenter i Faxe Kommune. Ved tilblivelsen af Faxe Egnsret er det vigtigt at gøre sig nogle overvejelser om, hvad der karakteriserer vores område i f.eks. dufte, smage og farver – hvidløg, lammekød, kål og øllen Royal Stout er bare enkelte af de lokale råvarer, som kan komme til at præge opskriften.
– Vi har så mange dygtige lokale producenter af fødevarer, så det er selvfølgelig tanken, at det ikke bare er Faxe men også vores gode produkter, der skal gøres mere synlige ved at de lokale fødevareproducenter leverer råvarer til den kommende Faxe Egnsret, fortæller turistchef Susanne Kürstein fra Faxe Turistbureau.
Finalen afholdes på Gisselfeld Kloster Café den 31. maj fra kl. 16, hvor finalisterne skal tilberede hver deres forslag til vinderretten med hjælp fra de dygtige kokke fra Mad Synergi. Der er præmier til 1. 2. og 3. pladserne. Gæsterne/publikum ved finalen udvælges bl.a. ved lodtrækning mellem de tilsendte forslag.
Alle råvarer og drikkevarer til finalen leveres gratis af Faxes lokale fødevareproducenter og Royal Unibrew. Se listen over de deltagende, lokale producenter nedenfor.
Fra 1. maj kan du læse mere på www.faxeegnsret.dk Her du bl.a. kan finde adresser på alle gårdbutikkerne og læse konkurrencebetingelserne før deltagelse.
Du kan deltage ved at sende din udgave af Faxe Egnsret samt dit navn, adresse og telefonnummer til: faxeegnsret@visitfaxe.dk senest mandag d. 14. maj 2012 kl. 12.00
Finalisterne bliver udvalgt af Mad Synergi og får besked senest 25. maj 2012
N.B. Alle yderligere oplysninger findes på www.faxeegnsret.dk. For at stille alle lige, må der ikke stilles yderligere spørgsmål til arrangørerne.
På gruppebilledet ses fra venstre: Lotte Lei Ravn (Hvidløg og Vin), Jesper Hansen (Kildemarksgården), Steen Kjærsgaard (Bækvang), Pia Jønsson og Susanne Kürstein Jensen (Faxe Turistbureau), Jette Højholdt Mikkelsen (Kærsgård), Annette Vester (St. Elmue Gård), Jeppe Graa Rasmussen (MadSynergi), Lars Peter Nielsen (Kærsgård), jens Frederik Skovsgaard Kragholm (Torupgaard) og Helene Kampp Rasmussen (Saxholm). Billeder et taget i hvidløgsmarken hos Lotte Lei Ravn.
Sponsorer – gårdbutikker:
- Hvidløg og Vin
- St. Elmue Gård
- Gartneriet Vidarslund – Marjatta
- Brinkholm – LandbrugsLauget amba
- Bækvang
- Saxholm
- Pilti, Strandegård
- Skovgård
- Kildemarksgaardens Gårdbutik
- Atterup Merino
- Kærsgård Gårdbutik
- Torupgaard Lam & Får
- Royal Unibrew
Kommentarer