Skal der etableres en dæmning ved Faxe Å?
Beredskabet forsøgte onsdag at forhindre de store vandmasser i Faxe Bugt i at trænge op i Faxe Å, onsdag eftermiddag og aften
Beredskabet nedsænkede onsdag den 4. januar, eftermiddag og aften i alt omkring 50 store sandsække og en del halm-bigballer ned i åens udløb ved broen på Strandvejen. Det skete i et forsøg på at forhindre de stigende vandmasser i bugten i at trænge op i åen. Men beredskabet kunne ikke forhindre at Faxe Å løb over sine bredder, hvilket blandt andet betød at to elskabe kortsluttede.
Læs også: Vandet stiger: Der er brug for flere sandsække
Torsdag formiddag er vandet på retur, men der er lang vej igen, skriver Sjællandske.
– Omkring klokken 22.30 begyndte vi at åbne op, så vandet kunne løbe tilbage i bugten. 18 sommerhuse står stadig uden strøm, da el-skabene røg i aftes ved Engsvinget på grund af vandmasserne. Vi er i fuld gang med at pumpe vandet væk nu, og før kan vi ikke få SEAS ud og kigge på el-skabene, siger Klaus Simonsen, indsatsleder ved Midt- og Sydsjællands Brand & Redning til Sjællandske.
Han mener, at man måske bør overveje at etablere en permanent dæmning ved å-udløbet.
I Stevns Kommune har man etableret en dæmning med en sluseport ved Tryggevælde Å’s udløb i Køge Bugt, for at forhindre oversvømmelser i baglandet i lignende situationer.
Kommentarer