Hvad skal jeg bruge de grønne poser til?
Er du i tvivl om hvad du skal bruge de grønne poser til, der kommer med de nye affaldsbeholdere, så læs her.
Med dine nye affaldsbeholdere fra Faxe Forsyning, får du/har du fået udleveret tre ruller grønne poser af 25 stk. pr. rulle.
De grønne poser er beregnet til den lille køkkenspand, du har fået udleveret til madaffald, og det vil sige, at de grønne poser er til madaffald og ikke restaffald.
Men hvilke poser skal jeg så bruge til restaffald?
Du bestemmer selv, hvilken type poser du bruger til restaffald. Det betyder, at du kan bruge almindelige affaldsposer, indkøbsposer eller lignende
Når du er ved at løbe tør for de grønne poser, så bind en tom pose på din beholder til madaffald og restaffald. Så lægger skraldemanden nye poser på låget. Du er også altid velkommen til at hente nye ruller på vores adresse Jens Chr. Skous Vej 1 i Haslev
Kommentarer