Skal lokal buschauffør være Årets Chauffør?

Faxe: Henriette Olsen, der kører for DitoBus Linjetrafik i Faxe, er med i finalen som Årets Chauffør 2014
Siden 15. september har passagererne i Movias busser kunnet stemme på, hvem de synes fortjener at blive kåret som Årets Chauffør 2014. Der er kommet rigtig mange gode historier ind, og chaufførerne har nu kåret de fire bedste – uden de vidste hvem af deres kolleger historierne handlede om.
Den ene af de fire buschauffører, der er med i finalen som Årets Chauffør 2014 er Henriette Olsen. Hun kører for DitoBus Linjetrafik A/S, Faxe. Hun er 35 år, gift og har et barn samt to bonusbørn.
Hvis du synes Henriette skal være Årets Chauffør 2014 skal du sende en sms til 1919 med teksten: ”MOV Chauffør 3000”. Der kan kun stemmes én gang pr. telefonnummer.
Afstemningen slutter mandag den 17. november klokken 8.
Kommentarer