SKAT og politi tjekker bilister i dag
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2013/05/politiring.jpg)
Faxe Kommune: SKAT og politi afholder stor aktion mod kriminelle bilister i Faxe Kommune i dag
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi afholder den årlige storkontrol af bilister i dag i det syd- og vestsjællandske i dag torsdag. De får hjælp fra både SKAT og Midt- og Vestsjællands Politi, så der er i alt 45 mand på opgaven.
I eftermiddag foregår kontrollen i Faxe og Vordingborg kommuner og i aften kommer turen til bilisterne i Sorø og Næstved.
– Det er en udvidet trafikkontrol, hvor vi får assistance fra Midt- og Vestsjællands Politi og fra SKAT. Det er den store årlige kontrol, hvor vi kigger efter alt fra sikkerhedsseler og spritbilister til håndholdte mobiltelefoner, og om papirerne er i orden, og vi har mulighed for at afdække et stort område, når vi er så mange ude, siger Erik Mather, leder af færdselspolitiet i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV2 Øst.
SKAT er med, så de kan kontrollere bilisternes papirer. De vil blandt se efter om der er betalt vægtafgift på bilerne og om nogen bruger firmabilen til sort arbejde.
Kommentarer