Faxe Ladeplads

“Skinfaxe” holder fernisering i “Huset” søndag

skinfaxe

Faxe Ladeplads: Den lokale kunstnergruppe “Skinfaxe” inviterer til fernisering på en udstilling i “Huset” i Faxe Ladeplads på søndag

Søndag den 20. juli afholder den lokale kunstnergruppe “Skinfaxe” fernisering på en udstilling i “Huset” i Faxe Ladeplads.

I de forløbne uger har der været åbent hus hver dag i “Huset” i Faxe Ladeplads, hvor rigtig mange turister og fastboende, har benyttet lejligheden til at se den flotte udstilling og samtidig få en rundvisning i kulturhuset. De næste tre uger er det “Skinfaxe” der udstiller billedkunst. “Skinfaxe” består af Charlotte Clante , Karsten Grønborg, Elsebeth Møller og Marianne Piil.

Man kan følge ”Huset” og Faxe Ladeplads Borger og Erhvervsforening på Facebook.

Udstillingen varer til fredag den 8. august. Der vil være åbent hus den 25., 26. og 27. juli samt 1., 2. og 3. august, alle dage klokken 14 til 17. Samtidig vil der være mulighed for en rundvisning i det flotte kulturhus.

“Skinfaxe” inviterer til fernisering, søndag den 20. juli fra klokken 14 til 16.

Lidt om kunstnerne:

Charlotte Clante: er uddannet på Tegne- og Kunstindustriskolen i København og har efterfølgende arbejdet både med reklame og illustration. Charlotte flyttede til Faxe Ladeplads i 1977 og har haft mange opgaver for kommune og amt, hovedsagelig inden for turisme og kulturformidling. Charlotte har desuden illustreret bøger med historiske emner til skolebrug. Charlotte har været medlem af den lokale kunstnergruppe “Skinfaxe” siden dens start i 1992.

Carsten Grønborg, som bor i Faxe Ladeplads Er autodidakt kunster, og har haft sit arbejdsmæssige virke inden for film og TV. Her har det visuelle udtryk været en væsentlig del af arbejdet, og Carsten mener selv, at det var derfor, han begyndte at male billeder. Carsten udtrykker sig hovedsageligt abstrakt, og inspirationen er for det meste, hentet i naturen.

Elsebeth Karen Møller: er uddannet billedvæver på Kunsthåndværkerskolen i København i 1968-72. Elsebeth arbejder også som billedkunstner med maleri, grafik og landart. Elsebeth er medlem af B.K.F., Grafisk værkssted i Næstved, Krap og “Skinfaxe”.

Marianne Piil bor i Faxe Ladeplads og maler grafik og collage. Marianne er uddannet lærer og underviser i billedkunst på en efterskole. Marianne´s motiver varierer meget, men mange af hendes billeder har et udtryk fra natur og ånd. Marianne har været medlem af “Skinfaxe” i mange år og deltager i “åbne atelierdøre”.

De fire kunstnere håber, at rigtig mange vil lægge vejen forbi “Huset” til ferniseringen eller de efterfølgende dage til åbent hus.

 

Kommentarer