Faxe by

Skitser til udsmykning af rundkørslen udstilles

Faxe Kommune: Kommunen udstiller nu tre kunstnere’s skitser til kunstnerisk udsmykning af rundkørslen i Faxe.

I juni 2016 godkendte Erhvervs- og Kulturudvalget Billedkunstrådets indstilling om at lade tre udvalgte kunstnere lave forslag til skitser til en kunstnerisk udsmykning af rundkørslen i Faxe.

De tre kunstnere er hhv. Lena Ignestam og Carina Zunino, Lars Worm Thomsen og Anja Margrethe Bache.

Skitserne er nu udstillet på Bibliotek & Borgerservice i Faxe, så alle har mulighed for at se og læse om forslagene. Skitserne udstilles frem til onsdag den 2. november i bibliotek & borgerservice. De kan ses i åbningstiden fra klokken  7 til 21.

Billedkunstrådet vil herefter holde møde og indstiller til Erhvervs- og Kulturudvalget, hvem de mener skal tilbydes at udsmykke rundkørslen i Faxe.

Såfremt der udpeges en kunstner til udsmykningsopgaven, skal Statens Kunstfond samt øvrige fonde søges om midler til finansiering og realisering af projektet.

 

Kommentarer