Faxe Ladeplads

Skolebestyrelse fråser unødigt penge op

Læserbrev: Skolebestyrelse fråser unødigt penge op på julefrokost og kroophold

Indsendt af Ove P. Nielsen

Det undrer mig meget at en skolebestyrelse i Faxe kommune har et budget på 40.000 kroner.

Typisk afholdes der ca. 8-10 skolebestyrelsesmøder på et skoleår. En skolebestyrelse består af 7 forældrerepræsentanter, 2 medarbejderrepræsentanter, 2 elevrepræsentanter, samt en skoleleder.

Ingen af disse modtager løn eller diæter for deres arbejde. Lærer og skoleleder får er aflønnet via deres normale løn for dette arbejde.

Jeg mener bestemt er der skal være penge til kaffe, te og evt. kage, men julefrokost og kroophold er ikke en del af et bestyrelsesarbejde.

Det planlagte seminar, hvor der i øvrigt ikke er en dagsorden, afholdes på en kro med overnatning for de 7 forældrerepræsentanter, 2 medarbejderrepræsentanter, samt skolelederen. De 2 elevrepræsentanter er ikke blevet inviteret eller informeret om dette arrangement.

Det er efter min mening skamligt at en skolebestyrelse vælger at ødsle en skoles penge op på denne måde, når disse penge kan blive brugt på bedre undervisningsmateriale, computere og meget andet.

Lærerne skriger efter bedre og nyere computere, og kan man få ca. 10 nye computere for det beløb som er afsat. Eller der kan blive indkøbt nyere bøger og undervisningsmateriale.

Det undre mig ligeledes at der ikke er en af bestyrelsesmedlemmerne som stiller spørgsmålstegn omkring nødvendigheden af dette, efter min mening, fråseri.

Hvis dette er en generel tendens, så vil det sige at de 3 skolebestyrelser i kommunen ødsler 120.000 kroner op pr. år.

Er det den måde som en kommunes politikere ønsker at misbruge borgernes penge på?

Jeg håber at der sidder flere derude med røde ører.

Kommentarer