Skolegade 24 i Karise er sendt på tvangsauktion
Karise: En panthaver har sendt et tofamilieshus på Skolegade i Karise på tvangsauktion
Ejendommen Skolegade 24, der er beliggende centralt i Karise, er generelt i mindre god vedligeholdsmæssig stand. Udenomsarealerne på ejendommen trænger desuden til oprydning.
Huset er opført i pudset teglsten og taget er belagt med betontegl. Huset har status af flerfamiliehus og er indrettet med 2 lejligheder, en i stueplan og en på 1. sal.
Lejligheden i stueplan er på 109 m² og indeholder to stuer, to værelser, ældre badeværelse og et elementkøkken med hårde hvidevarer. 1. sal indeholder en lejlighed på 65 m² bestående af stue, køkken med hårde hvidevarer, to værelser og et badeværelse med brus og kar. Kælderen indeholder disponibelt rum.
Udenomsarealerne består af en mindre have. Grunden er på 560 m².
Til ejendommen er der en garage på 20 m² og et udhus af ca. samme størrelse.
Det er oplyste af ejer, at brændselsfyret ikke fungerer og tilsyneladende ikke er lovligt installeret. Det er således kun oliefyret der benyttes. Ejeren har endvidere oplyst, at der ved kraftige regnskyl trænger vand ind i kælderen.
Ejendomsværdien er 1.300.000 kroner.
Tvangsauktionen afholdes mandag den 18. marts klokken 10:50 ved Retten i Næstved.
Kommentarer