Haslev

SkoleIntras 1,5 million brugere får læringsplatform næste skoleår

De danske skoler har fået til opgave at indføre digitale læringsplatforme. Europas mest anvendte læringsplatform, itslearning, bliver fra det kommende skoleår en del af Skoleintra.

De 600.000 skoleelever og deres lærere og forældre får dermed én samlet platform for samarbejde og læring, sådan som man
kender det fra andre lande – men ikke tidligere har haft mulighed for i Danmark.

Kommunernes Landsforening har besluttet, at alle landets kommuner og skoler bør indføre digitale læringsplatforme til landets folkeskoleelever. Fra det nye skoleår er der direkte adgang til en enkel og tidsbesparende løsning lige for næsen – bogstavelig talt. For i Skoleintra, der anvendes af næsten alle skoler og har ca. 25 millioner besøg om året, bliver der adgang til læringsplatformen itslearning.

itslearning er udviklet i Norge og er i dag den mest populære læringsplatform i Europa, fordi den løbende udvikles og tilpasses de behov, brugerne har i hverdagen. F.eks. kan man benytte sin smartphone til alle funktioner, og systemet er integreret med Office 365 og Google. Det vil sige, at man som skole (elever og lærere) kan anvende de mange muligheder i et sikkert, lukket system.

Brugervenlighed er nøglen
Angélique Espensen, administrerende direktør for itslearning: ”Der er utrolig mange muligheder i en læringsplatform som itslearning. Og med de mange internationale udviklere kommer der hele tiden nye muligheder til. Men forudsætningen for reel succes er brugervenlighed og relevans. Her er det nemt at komme i gang, fordi alle kender Skoleintra i forvejen, og fremtidens lærere vil kende itslearning, fordi syv ud af otte læreruddannelser nu anvender itslearnings læringsplatform.”

itslearning er et internationalt system, men det er skræddersyet til Danmark. Det er tilpasset til læringsmål og progressionsmål, og det er gjort nemt og overskueligt at lave og formidle elevplaner. Det sker ud fra skandinaviske didaktiske og pædagogiske principper for læring. Alt sker i overensstemmelse med de nye og skrappere regler i persondataforordningen (GDPR). Det giver den vigtige sikkerhed for, at læringsplatform og samarbejdsplatform fungerer både nu og i fremtiden.

Der er allerede testskoler som arbejder med integrationen af Skoleintra og itslearning. Hvis danske kommuneskoler i fremtiden skulle vælge at udskifte Skoleintra, vil skolen ved at bruge Itslearning som læringsplatform stadig kunne fastholde adgangen til Skoleintra og skolens data dér.

Om SkoleIntra:
SkoleIntra er skolernes platform for dialog, formidling af information og vidensdeling. Med SkoleIntra får lærere, administration, pædagoger, elever og forældre en samlet intranetløsning tilpasset grundskolernes behov. SkoleIntra er en intranetløsning til grundskoler, som bl.a. indeholder: LærerIntra, ElevIntra og ForældreIntra.

SkoleIntra ejes af itslearning. SkoleIntra er designet til at understøtte skolens hverdag og integration af it i undervisningen. Opgaven med at vedligeholde informationer uddelegeres til mange brugere, og den enkelte bruger får adgang til netop de informationer og muligheder, som skolen ønsker.

Antal brugere
Elever 679.695
Forældre 849.279
Personale 159.751

Om itslearning:
itslearning er grundlagt af universitetsstuderende i 1999, og har hovedkontor i Bergen i Norge. Itslearning har mere end syv millioner brugere verden over, og giver skoler omkostningsbesparelser år efter år. itslearning er en pålidelig og sikker platform, der garanterer oppetid og tilgængelighed på 99.9%.

itslearning laver it-systemer til den danske uddannelsesverden. Vores vision er at forbedre uddannelsesverdenen ved hjælp af effektiv brug af teknologi. Vores mål er at være markedets bedste læringsplatform og tilbyde den bedste helhedsløsning for skoler og de enkelte brugere.

Vi vil gøre at gøre hverdagen enklere og bedre for alle skolens brugere: lærere, studerende/elever, administrativt personale og forældre. Vi ønsker at være med til at forbedre og forenkle den måde, opgaverne løses på. Så bliver der mere tid til fokus på uddannelse og læring. Vi arbejder kontinuerligt på, at vores systemer tager udgangspunkt i og understøtter brugernes hverdag og daglige samarbejde.

Kommentarer