Skolestruktur i Faxe Kommune sendt i høring
Børn & Læringsudvalget i Faxe Kommune besluttede torsdag at sende forslag til skolestruktur i høring i perioden fra den 13. oktober 2023 til den 8. december 2023.
Der vil være borgermøder 20., 22. og 28. november – invitationer vil snarest fremgå af kommunens hjemmeside og AULA.
Dette sker på baggrund af vedtagelse af budget 2024-27 for Faxe Kommune, idet der med budgettet er ønsket ny skolestruktur i Faxe Kommune.
I budgetaftalen er der taget forbehold for endelig løsning indtil gennemført høring.
Byrådet træffer beslutning i om ny skolestruktur efter indstilling fra Børn & Læringsudvalget og Økonomiudvalget. Dette forventes at ske d. 31. januar 2024. Hvis beslutningen betyder ændringer i skolestrukturen, vil disse gælde fra skoleåret 2024/2025.
Om modeller for ny skolestruktur
Der er udarbejdet to modeller. Derudover er der udarbejdet to modeller for fordeling af elever på skolerne i Ny-Vest.
Beskrivelse af modeller og elevfordeling findes i vedlagte bilag.
Afgivelse af høringssvar
Høringssvar sendes til Skolestrukturhoring@faxekommune.dk.
Høringsberettigede parter er skolebestyrelser, MED-organisation, faglig organisationer, råd og nævn, men Børn & Læringsudvalget opfordrer alle til at sende høringssvar.
Høringssvar fra høringsberettigede vil blive lagt på Faxe Kommunes hjemmeside.
Høringssvar fra andre end de høringsberettigede forelægges alene det politiske niveau.
Det er afgørende for Børn & Læringsudvalget, at høringsparterne tager særskilt stilling til:
1) klasseoptimering i Ny-Vest og
2) klasseoptimering og samlet udskolingsskole i Ny-Vest, bl.a. gennem følgende spørgsmål:
1. Hvilke fordele og ulemper vil der være ved at foretage en klasseoptimering i Ny-Vest, herunder for anvendelsen af skolerne, klassekvotienter, elevernes relationsdannelse, trafik m.v.
2. Hvilke fordele og ulemper vil der være ved både at foretage klasseoptimering og lave udskolingsskole i Ny-Vest, herunder for fx et fælles ungemiljø m.v.
Afholdelse af borgermøder om skolestruktur
I høringsperiode afholdes 3 borgermøder. Her præsenteres modeller til ny skolestruktur, og der er mulighed for spørgsmål og dialog.
Møderne afholdes 20., 22. og 28. november 2023 – invitationer vil snarest fremgå af kommunens hjemmeside og AULA.
Kommentarer