Skoleudstilling om den levende natur i Faxe Kalkbrud

Faxe: På tirsdag den 25. juni åbner Geomuseum Faxe en ny særudstilling på museets førstesal

Udstillingen er resultatet af et samarbejde mellem 1 b. fra Rolloskolen, Geomuseum Faxe og Naturvejleder Faxe.

Udstillingen fortæller historien om 1. b.´s møde med den levende natur i Faxe Kalkbrud, Danmarks største menneskeskabte hul i jorden.

I maj måned kom skoleklassen på det første besøg i kalkbruddet. Her undersøgte og beskrev eleverne de dyr de fandt sammen med naturvejleder Sara Gelskov. Hjemme på skolen arbejdede klassen sammen med deres lærer, Helene Turner, videre med emnet. I billedkunst har eleverne fremstillet små ståltrådsfigurer af de dyr de har fundet, og i dansk har de skrevet faglige tekster om dyrene.

Nu bliver figurerne og nogle af elevernes tekster præsenteret i en udstilling, der kommer til at kunne ses sommeren over på Geomuseum Faxe. Udstillingen er lavet af naturvejleder Sara Gelskov i samarbejde med museumsinspektør Jesper Milan.

Naturvejleder Sara Gelskov fortæller

– Det her forløb er en helt ny måde at samarbejde med skolerne på, det har været super spændende projekt! Og så har børnene har bare været så seje til at arbejde både med deres figurer og tekster.

Udstillingen åbner tirsdag den 25. juni på Geomuseum Faxe, Østervej 2, 4640 Faxe.

Foto:  1 b. fra Rolloskolen i gang med at undersøge den levende natur i Faxe Kalkbrud. Fotograf: Rudy Hemmingsen

Kommentarer